fbpx

CURVEX VINDER DETTE ÅRS CREATIVE BUSINESS CUP

Den 2. maj, deltog vores COO, Thomas Ousterhout i dette års Creative Business Cup Denmark 2022. Her pitchede han imod et utroligt stærkt felt af 14 andre startups, omkring kreativitet, bæredygtighed og innovation. En pitch der blev præsenteret overfor et panel, der bestod af blandt andet Frederik Hinz Andersen – fra Det Kongelige Akademi, Katrine Riisberg fra DI – Dansk Industri og Trine Løve fra Vækstfonden

Her berørte han alt fra den tekniske kunnen bag vores headset, vores software, vores business model og hvilken problemstillinger vores virksomhed reelt imødekommer på det danske marked. Alt sammen nødvendigt for at kunne give et indblik i hvorfor CURVEX arbejde bærer præg af innovation og kreativitet, som er coren bag Creative Business Network. 

Vi er utroligt stolte af den indsats der blev leveret, og ej at forglemme, den anerkendelse panelet har givet os. En anerkendelse der viser, at det vi laver er værdifuldt, og kan gøre en kæmpe forskel for manges mentale velvære og sundhed.” siger, Thomas Ousterhout, COO i CURVEX. 

Deltagelsen og ovenikøbet en tildelt førsteplads i Creative Business Cup, har båret frugt med sig, og har givet mere anerkendelse til CURVEX, og det kyndige team der står bag både produktudviklingen, forskningen og diverse strategiske samarbejder. 

“At vinde konkurrencen, gjorde det kun endnu mere klart, at samfundet er klar til at snakke mere åbent omkring alle de mentale sundhedsudfordringer vi alle står over for i vores liv. Når alt kommer til alt, er det mere end okay at være proaktiv og prioritere ens mentale velvære og helbred” Udtaler Thomas igen. 

En længe ventet milepæl er nået, og det har kun givet mere blod på tanden hos partnerkredsen og udviklingsteamet, at de har vundet dette års Creative Business Cup. Om blot 2 måneder vil teamet tage kampen op igen, og repræsentere Danmark I Creative Business Cup Global, imod 80 andre lande.