fbpx

5 råd til en mindre stressende og hektisk hverdag

Det kan være svært at prioritere sit mentale helbred, når ens hverdag ikke tillader en pause. Derfor har vi gjort det mere overskueligt ved at sammensætte 5 gode råd mod stress, som kan hjælpe dig på vej mod en mindre stressende og hektisk hverdag.

1. Meditér og skab ro i hovedet

Først og fremmest: Hvad er meditation? Meditation kan defineres som en tilstand af ro, hvor sindet får lov til at slappe af, mens der fokuseres på enkelte ting som eksempelvis åndedrættet. Det er vigtigt, at man lader tankerne flyde frit. Selv hvis man støder på bekymringer, man oplever i hverdagen, så er det vigtigt, at man anerkender tanken, men lader den flyde frit.

Hvis man er nybegynder til meditation, har vi har udviklet en app ved navn Curvex: EEG Neuro-Tracker, der indeholder en masse guidede meditationsøvelser, så du nemt kan starte din rejse mod bedre mentalt helbred. Appen kan med fordel kobles til vores neuro-headset, så du kan måle dine fremskridt.

Download vores app:

tee kkkk

2. Tag et koldt bad

Der findes en række fordele ved at tage et koldt bad. En af disse fordele er, at vores kroppe bliver mere modstandsdygtige over for stress og yderligere depression. Det er blevet klinisk bevist, at man ved at tage et koldt bad i op til 5 minutter blot 2-3 gange om ugen kan lindre symptomerne ved depression. Ifølge forskere fra Virginia Commonwealth University, bliver nervesystemet påvirket af et koldt bad, da der bliver sendt flere elektriske impulser gennem nervesystemet til hjernen, som er med til at give en anti-depressiv effekt.

En kendt metode til at tage kolde bade, vinterbade eller isbade kaldes Wim Hof. Ved at benytte denne metode, er det muligt at opnå større kontrol over sin krop. Man opnår ikke kun større kontrol over sin krop men også sit sind. Der er blevet påvist en række positive effekter ved metoden på grundlag af forskning i Holland, bl.a. et stærkere immunforsvar, mindre stress og skærpet fokus.

3. Gå en tur

At komme ud i naturen gennem træning eller ved at gå en tur har som velkendt mange positive virkninger på både det fysiske såvel som det mentale helbred. Baseret på Sundhedsstyrelsens forskning findes der en sammenhæng mellem motion, der foregår ved moderat intensitet og stress. Motion der foregår ved moderat intensitet kan eksempelvis være at gå en tur, som kan være med til at mindske graden af den oplevet stress. Samtidig er fysisk aktivitet også forebyggende mod depression ifølge Sundhedsstyrelsen.

4. Sluk for information – telefonen, sociale medier, TV osv.

Vi kender det alle sammen. I stedet for at lade hjernen slappe af, tjekker vi konstant vores telefon, og scroller igennem de endeløse sociale medier for at holde os opdateret. En spørgeskemaundersøgelse fra Institut for Folkesundhedsvidenskaben på Københavns Universitet påviser, at de danskere der er mest mobilafhængige, har et dårligere helbred end andre. Det skyldes bl.a. dårligere søvn og mere stress. Personer som har en høj grad af mobilafhængighed, føler ofte, at de skal være tilgængelige hele tiden, fortæller Naja Hulvej Rod, professor på KU. Derfor er det vigtigt at afkoble, når man eksempelvis kommer hjem fra arbejde ved at lægge telefon, sociale medier og TV væk.

5. Sid ned og husk på alle de bedste stunder i dag, uge, år og liv

Det sidste råd er i sin simpleste form at være taknemmelig for de bedste stunder, man har oplevet gennem sit liv. Ved at sætte sig ned og huske tilbage på disse stunder, kan man finde indre ro og blive mindre stresset.